Læge Anne-Marie Schjerning Olsen tildelt det anerkendte tidsskrift Circulations ”Best Paper Award 2011”

Anne-Marie Schjerning Olsen er tildelt prisen med en artikel, der har fået stor opmærksomhed både nationalt og internationalt. I artiklen konkluderer hun, at smertestillende gigtmedicin (NSAID) øger risikoen for, at patienter, der har haft en blodprop i hjertet, får det igen.

Man har ikke troet, at medicinen var farlig, så længe den blev givet i kort tid og i en lav dosis. Men Anne-Marie Schjerning Olsen har vist, at risikoen for endnu en blodprop siger med hele 45 procent. Det har bl. a. fået Institut fra Rationel Farmakoterapi til at ændre sine guidelines om brug af NSAID.

Anne-Marie Schjerning Olsen vil modtage prisen ved en officiel reception i Los Angeles i november, hvor hun er inviteret til American Heart Association Scientific Sessions.

Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse blandt 83.000 danskere og hedder: ”Duration of treatment with non-steroidal anti-inflammatory drugs and impact on risk of death and recurrent myocardial infarction in patients with prior myocardial infarction-A nationwide cohort study”.

No comments yet.

Leave a Reply